Fordele ved at have et ITSM-system med et åbent API
Hvis du arbejder i et professionelt ITSM-system og ønsker at integrere andre systemer ind i din ITSM-løsning, vil du hurtigt opdage vigtigheden af at have et åbent API. Ved hjælp af det åbne API har du nemlig mulighed for at automatisere flere interne processer samt styrke processerne gennem integrationer.
Men hvilke muligheder giver API’et dig? Det vil jeg forsøge at gøre dig klogere på i dette blogindlæg.
Hvad er et API?
API står for Application Programming Interface. Det kan nok bedst beskrives som en grænseflade, der gør det muligt for forskellige applikationer at interagere med hinanden. Lad mig komme med et eksempel; hvis du har en webshop, kan du ved hjælp af API’et sørge for, at din lagerbeholdning automatisk bliver synkroniseret med det antal varer, som fremgår på din webshops hjemmeside. På den måde kan dine kunder ikke bestille varer, som du ikke har på lager.
3 måder du kan anvende det åbne API
Et åbent API giver dig bl.a. mulighed for at automatisere flere af dine opgaver og dermed optimere arbejdet i servicedesken. Men hvordan fungerer det? Jeg giver dig her tre forskellige måder, som du kan udnytte API’et på i servicedesken:
1. Opret integrationer mellem forskellige systemer
Ved hjælp af det åbne API er det lettere at udvikle nye integrationer mellem to systemer, da alle oplysningerne bliver samlet ét sted, f.eks. i ITSM-systemet. Dette betyder, at udviklerne nemt kan tilgå alle de informationer, de har brug for. Dertil får de også bedre mulighed for at tilpasse applikationerne efter virksomhedens behov.
2. Automatiser manuelle handlinger
Et åbent API kan også hjælpe dig med at automatisere nogle af dine manuelle handlinger. Måske bruger dine operatører en del tid på at lave statusændringer eller linke assets til sagerne. Dette er noget, som nemt kan automatiseres – og dermed får dine medarbejdere mere tid til at fokusere på andre vigtige opgaver.
3. Hold styr på dine assets
Gennem det åbne API har du mulighed for at lave en integration til et eksternt værktøj, der kan monitorere dine assets. På en måde bliver dine assets automatisk opdateret med realtidsdata.
Mulighederne er derfor mange, når det kommer til at udnytte det åbne API til fulde, men grundlæggende kan API’et ses som en yderst vigtig feature i dit ITSM-system i forbindelse med effektivisering af processerne.
Tip!
Hvis du ønsker at komme i gang med at anvende API’et, er det en god idé først at lave en konkret plan over, hvad det er for nogle opgaver, som du ønsker, det skal hjælp dig med at løse. Dertil skal du huske, at arbejdet med API’et skal foregå på en sikker måde, da du evt. kan arbejde med følsomme personoplysninger. Husk altid at benytte dig af en krypteringsnøgle til udveksling af data. På den måde er det kun de medarbejdere, som har adgang til denne nøgle, der kan se disse data undervejs i processen.
Gevinsterne ved at udnytte API’et?
Med et åbent API får du en øget fleksibilitet, hvilket betyder, at du hele tiden kan tilpasse og udvide dine muligheder. En anden (potentiel) gevinst er en kost- og tidsbesparelse for din virksomhed. Systemintegrationer kan nemlig være dyre og tidskrævende, men et åbent API kan være med til at lette begge disse poster. Dertil skal dine data kun vedligeholdes ét sted, så de daglige administrative opgaver forenkles, og der skabes mere tid til de værdiskabende opgaver.
Interesseret i at vide mere?
Ønsker du at blive klogere på, hvordan du bedst muligt kan udnytte API’et i din ITSM-løsning? Se vores webinar: TOPdesks API: En verden af muligheder, hvor du bl.a. bliver præsenteret for konkrete brugbare løsninger samt får gode tips og tricks med på vejen.
Mere om dette emne
May 24, 2023
Sådan kan du anvende chatbots i servicedesken
Ser dine servicedeskmedarbejdere chatbots som en trussel? Så kan dette blogindlæg hjælpe dig med at få dem til at slappe liiidt af. Frank Smit, Chief Innovation Officer hos vores partner OBI4wan, forklarer, hvad chatbots er, og hvordan du bør (og ikke bør) anvende dem.
May 10, 2023
De 5 største sikkerhedsrisici ved BYOD
Fremkomsten af fjernarbejde betyder, at flere og flere mennesker vælger at bruge deres personlige bærbare computere, telefoner og tablets til arbejdet. For medarbejderne betyder det mere frihed og fleksibilitet. Men for it-afdelingerne kan BYOD (bring your own device) let blive til et cybersikkerhedsmareridt.
May 9, 2023
Alt, du har brug for at vide om service automation
Hvad er service automation? Og hvordan kan dit team få mest muligt ud af det? Dette blogindlæg fortæller dig alt, hvad du har brug for at vide om service automation.